Der findes en række mærkningsordninger og certificeringer, som kan fungere som rettesnor, når du skal vælge bæredygtige byggematerialer. Nedenfor finder du de mest anvendte og en kort beskrivelse af, hvad de dækker over.
Spørg efter Rådgivning , næste gang du er i butikken.
Svanemærket er en dansk miljømærkning, der ser på produktets samlede miljøbelastning, det vil sige fra materialerne udvindes, til de skal bortskaffes/genanvendes – produktets livscyklus.
EU-blomsten er som Svanemærket en certificering, der vurderer produktets miljø og klimamæssige aftryk i hele produktets livscyklus.
I forhold til byggematerialer anvendes disse mærkninger oftest i forbindelse med produkter, der kan indeholde kemikalier, som fx maling, rense- og rengøringsprodukter.
Når du vælger produkter med disse mærkninger, vælger du produkter, der sætter de mindste aftryk i forhold til miljø, ressourceforbrug og klima indenfor den pågældende produktkategori.
Du kan læse mere om Svanemærket og EU-blomsten her!
Når byggematerialers bæredygtighed skal vurderes, tager man udgangspunkt i produkternes EPD – deres miljømæssige varedeklaration. Det er producenterne af byggematerialerne, der udarbejder EPD-en efter en international standard, og efterfølgende bliver deklarationen kontrolleret og verificeret af en 3. part.
EPD-en er i sig selv ikke en dokumentation for bæredygtighed, men et værktøj til at vurdere produktets klima- og miljøaftryk med udgangspunkt i produktets livscyklus.
EPD-en indgår blandt andet i den samlede vurdering, når man skal vurdere, om et byggeri kan certificeres som bæredygtigt.
Kontakt vores bæredygtighedsrådgivere, hvis du har spørgsmål til konkrete produkter, eller hvis du gerne vil have et produkts EPD tilsendt
Du kan læse mere om EPD her
Der findes flere certificeringsordninger, når det kommer til certificering af et helt byggeri. I vurderingerne indgår tre parametre
- Miljøpåvirkninger vurderet fra produktets livscyklus
- Sociale parametre
- Økonomiske parametre
Det vil sige, der indgår både en vurdering af de anvendte produkter, hvor meget energi, der er indgået i byggeriet og under hvilke arbejdsforhold byggeriet er gennemført. Desuden vurderer man, hvordan den fremtidige drift er af byggeriet, herunder energiforbrug, vedligehold, indeklima og levetid.
Der er ingen lovgivning i Danmark, der beskriver kravene til bæredygtigt byggeri, men fra 2023 bliver FBK – Den Frivillige Bæredygtighedsklasse – obligatorisk for alle byggerier over 1000 m3.
Ordningen tager afsæt i følgende parametre
- Livscyklus
- Ressourceanvendelse i forbindelse med byggeriet
- Økonomisk analyse med inddragelse af opførsel, drift og vedligehold
- Indeklima
- Brugen af problematisk kemi
- Afgasning af indeklima
- Dagslysniveau
- Støj fra ventilationssystemer
- Rumakustik
Det er Bolig- og Planstyrelsen, der varetager ordningen.
Du kan læse mere om ordningen her
Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der har dokumentation for påvirkningen af luftkvaliteten i indeklimaet.
Læs mere om Dansk Indeklima Mærkning her!
Når en vare er certificeret efter Cradle to Cradle (fra vugge til vugge), betyder det, at den indgår i et sundt biologisk kredsløb, der skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Varen skal kunne genanvendes efter brug og således blive en anvendelig ressource på ny.
Læs mere om Cradle to Cradle her!