Rockfon System T24 A, E anvendes - afhængigt af valgte loftplade
- til loftudtryk med delvist skjulte skinner (E-kant) eller fuldt synlige
skinner (A-kant).
Systemet kan nedstroppes i den ønskede højde vha. Chicago
Metallic T24 Click 2890 eller monteres direkte til etageadskillelsen
vha. direkte montagebeslag.
Skinnesystemet har en klikkobling, der giver en nem og hurtig
installation. Samtidig er systemet demonterbart.
Den synlige del af skinnerne i Rockfon System T24 A, E har en
bredde på 24 mm. Alle komponenter er fremstillet i galvaniseret stål
med en glat, hvid overflade.
Systemet omfatter bæreprofiler, tværprofiler, kantprofiler, stropper
samt omfattende tilbehør. Alle T-profiler har samme højde på 38 mm,
der sikrer stabilitet og nem integration af serviceinstallationer. Alle
plader er fuldt demonterbare.