Effektiv bekæmpelse af dræbersneglen!
De æder vores køkkenhaver, de ødelægger blomsterbedet, de myldrer frem på græsplænen - og de er IKKE velkomne! Hvis din have blev invaderet af snegle de sidste somre, er det fra det tidlige forår, du skal gøre en indsats, hvis du vil forhindre en gentagelse. Selv om du ikke lægger mærke til sneglene i foråret, er de der helt sikkert. En del små snegle har overlevet vinteren - og er klar til at parre sig og lægge æg. Hvis æglægningen forhindres tidligt, bliver der mærkbart færre snegle senere på sommeren. Det er betydeligt nemmere at bekæmpe små snegle end fuldvoksne.
Den nyeste forskning viser, at SnegleFri Ferramol ikke er skadeligt for pindsvin og andre smådyr i haven, men det bekæmper dog også andre snegle end kun dræbersneglen.
Når du spreder SnegleFri Ferramol i din have, er det en god idé at sprede det i et tyndt lag (sneglekornene skal have en indbyrdes afstand af ca. 10-12 cm) der, hvor sneglene færdes.
1-2 SnegleFri Ferramol-granulater er nok til at slå en snegl ihjel. Bekæmpelse af små snegle kræver betydeligt mindre mængder SnegleFri Ferramol end bekæmpelse af fuldvoksne snegle. Derfor er det god grund til at gå tidligt i gang, hvis du har haft snegleproblemer i sidste sæson. Den mest effektive sneglebekæmpelse opnår du ved at sprede SnegleFri Ferramol i små mængder med regelmæssige mellemrum fra marts til oktober. Spred SnegleFri Ferramol således det ligger på jorden mellem planterne og undgå, at granulaterne bliver liggende i planten. Der kan godt gå 1-2 døgn, inden sneglene dør.
Dræbersnegle i kompostbunker og køkkenhaver
Dræbersneglene overvintrer i kompostbunker og andre steder, hvor der er lunt og løs jord. Hvis du drysser et tyndt bælte af SnegleFri Ferramol omkring disse steder, er du godt fra start i bekæmpelsen af sneglene. Et bælte rundt om køkkenhaven kan også gøre underværker og vil efterhånden gøre det muligt på ny at dyrke grøntsager i snegleplagede haver. Hvis du ikke føler dig sikker på, om der er snegle i haven, kan du afgøre det med en simpel test. Dræbersnegle elsker agurk. Hvis du lægger skiver af agurk ud i risikoområderne kan du hurtigt konstatere, om der er snegle i haven.
Hvis du ikke vil bekæmpe snegle med hus
SnegleFri Ferramol bekæmper alle snegle - både nøgne snegle og snegle med hus. Hvis man vil undgå at snegle med hus spiser af giften, kan man placere granulaterne midt på en flise. I hvert hjørne af flisen placeres en lille sten, og oven på lægges endnu en flise. Vælg sten af en størrelse så mellemrummet mellem de to fliser bliver ca. et par centimeter. Dette vil forhindre adgang til granulaterne for snegle med hus, men ikke for dem uden. Derudover beskyttes granulaterne mod regn. I stedet for et lavt tag, kan man også lave en smal gang mellem nogle fliser eller lign. Hovedsagen er af sneglehuset ikke kan komme igennem.
DB-nummer: 5040036
Varenummer: 4