Trip Trap Skibslak anvendes til lakering af udendørs og indendørs træværk i form af gelændere, trapper, dørtrin, træværk på både (oven vande), borde, reoler m.m. Trip Trap Skibslak giver en meget slidstærk og vejrbestandig overflade. Skibslak er nem at påføre, med en pæn udflydning, og den er modstandsdygtig overfor almindelige rengøringsmidler. Tør inden for et døgn.
1
TIDLIGERE BEHANDLEDE OVERFLADER.
1. Tidligere behandlet træ slibes til trærent. Den gamle overflade af lak eller olie afslibes indledningsvis med korn 36. Herefter øges sandpapirkornstørrelsen i finhed og der afsluttes med korn 120.
2. Den afslebne overflade rengøres indendørs med Trip Trap Trærens. Udendørs bruges Trip Trap Møbel- og Terrasserens.
3. Inden lakering skal overfladen være helt tør og absolut fri for slibestøv. Brug en støvsuger eller hårdt opvredet klud.
4. Lakken omrøres grundigt før og under brug. Anvend handsker ved arbejde med Skibslak.
5. Lakken påføres med pensel eller rulle (2-5 mm) i et jævnt tyndt lag.
6. Lad lakken tørre til dagen efter, min. 12 timer.
7. Mellemslib med korn 150-180. Overfladen renses grundigt for slibestøv med støvsuger eller hårdt opvredet klud.
8. Endnu et lag lak påføres.
9. Punkt 6-8 gentages 2 eller flere gange afhængigt af hvilket slutresultat der ønskes. Desto flere gange, desto større fylde og holdbarhed opnås.
10. Ibrugtagning kan finde sted efter 1 døgn. Gennemhærdet inden for en uge.
2
BEHANDLING AF UBEHANDLEDE/AFSLEBNE OVERFLADER.
1. Den ubehandlede overflade rengøres indendørs med Trip Trap Trærens. Udendørs bruges Trip Trap Møbel- og Terrasserens. Der slibes med korn 120 ned til friskt træ inden overfladen lakeres.
2. Følg herefter punkt 3-10 i afsnittet om „Tidligere behandlede overflader“.
Overfladen kan rengøres med Trip Trap Laksæbe. Se vejledning på produktet.
DB-nummer: 1540831
Varenummer: 686110