Byggecenter.dk er lagerførende på kvalitetsbrænde, træbriketter og træpiller, som du kan købe online og få direkte leveret til dig, eller købe i vores fysiske butik i Hvidovre. Læs mere om leveringsvilkår ved at gå til de enkelte produkter i kategorierne brænde, træbriketter og træpiller.
Hos Byggecenter.dk forhandler vi udelukkende kvalitetsbrænde af løv herunder ask, eg og birk og har en brændværdi på ca. 3500 kcal/kg. Brændet er ovntørret og kan bruges med det samme. Det bliver leveret i sække á omkring 22 liter.
De lyse træbriketter, der også går under betegnelsen RUF briketter, er velegnede til fyring i brændeovn. RUF briketter er et naturprodukt, der er fremstillet af savsmuld og træspåner. De er billige og lette at tænde. Vi er lagerførende på træbriketter i 10 kg sæk. Du får ca. 12 træbriketter pr. sæk, svarende til omtrent 10 kg.. Der kan være 96 sække på en palle svarende til ca. 1152 træbriketter. Lyse træbriketter har en brændværdi på ca. 4300-4400 Kcal/kg.
Fyring med træbriketter har nogle fordele sammenlignet med fyring med træ herunder at det oftest er billigere at fyre med briketter, de fylder mindre, har en mere jævn forbrænding, og de er klar til brug ved levering.
Hvor brænde indeholder fugt, bark, knaster og harpiks, som kan betyde en mindre jævn afbrænding, brænder de komprimerede træbriketter jævnt og langsomt.
Briketter har et lavt vandindhold på 6-8 %, hvilket betyder, at de afgiver mere varme end almindeligt brænde i forhold til deres vægt. Når du køber brænde, skal du huske at være opmærksom på, om det skal tørre, før det kan anvendes til afbrænding. Træbriketter er altid klar til brug ved levering. Når du modtager briketterne, så sørg for at opbevare dem tørt. Enten indendørs eller under tag i et skur eller carport.
Byggecenter.dk forhandler træpiller i sække og du kan få dem direkte leveret til kantsten hos dig. Vi tilbyder fri levering af træpiller på Sjælland ved køb af en palle. Træpillerne er af høj kvalitet med høj brændværdi og lavt askeindhold.
Træpiller med en diameter på 8 mm er den mest solgte størrelse og anvendes i pillefyr og nogle nyere pilleovne. Nogle pilleovne bruger dog 6 mm træpiller. Hvis du ikke er sikker på, hvilken type træpiller, der er de rigtige, anbefaler vi altid, at du kigger i ovnens manual, før du bestiller.
Når du skal købe træpiller, bør du kigge på brændværdi. Det giver dig en indikator for træpillernes kvalitet. Den effektive brændværdi er et udtryk for, hvor meget energi, og dermed varme, en træpille giver. Brændværdien er baseret på koncentrationen af vand og aske i træet. De bedste træpiller på markedet har en brændværdi omkring 4,7 kWh/kg.
Derudover bør du tage træpillens materiale med i dine overvejelser. Træpiller består som udgangspunkt af hårdt sammenpresset træ, og træpiller af høj kvalitet har ikke yderligere tilsætningsstoffer, eksempelvis indeholder nogle træpiller lim for at få dem til at holde sammen, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt ved afbrænding.
Træpiller med en høj brændværdi har også et lavere askeindhold. Der kan være stor forskel på askeindholdet, hvor dem af højest kvalitet har et askeindhold ned til 0,3 %. Efter levering skal du sørge for at opbevare din træpiller tørt og på en måde, så skadedyr som mus ikke kan få adgang.